Privatlivspolitik
Her kan du læse, hvordan Magnus Haahr Tømrerforretning ApS behandler dine personoplysninger, når du kontakter os eller bruger hjemmesiden.
Dataansvarlig
Magnus Haahr Tømrerforretning ApS
Gestvej 20, 6830 Nørre Nebel
CVR 42 52 08 96
Telefon 30 42 90 02 · kontakt@magnushaahr.dk
Hvad vi indsamler, og hvorfor
Når du udfylder kontaktformularen, får vi dit navn og telefonnummer og, hvis du skriver dem, din mail, by, beskrivelse af opgaven og eventuelle billeder. Vi bruger oplysningerne til at kontakte dig og give dig et tilbud.
Retsgrundlaget er, at du selv har bedt om at blive kontaktet med henblik på en aftale (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
Bliver du kunde, behandler vi også de oplysninger, der skal til for at udføre opgaven og fakturere. Regnskabsmateriale opbevarer vi i 5 år efter regnskabsårets udløb, som bogføringsloven kræver.
Hvor længe vi gemmer dine oplysninger
Henvendelser, der ikke fører til en aftale, sletter vi senest 12 måneder efter sidste kontakt.
Hvem vi deler med
Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger databehandlere til drift af hjemmeside, mail og regnskab: Netlify (hjemmesiden og modtagelse af formularen), Microsoft (mail) og vores regnskabssystem. Har du givet samtykke til markedsføringscookies, deles data om dit besøg med Google og Meta. Se cookiepolitikken.
Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også gøre indsigelse mod behandlingen eller bede om at få den begrænset. Skriv til kontakt@magnushaahr.dk.
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.

